Super dejlige krumme 

 

Stamtavle

 

Palle NFH 88

Horsemosens Sandro NFH 65

Wolferhoeve s Wendro NFH 47

Horsemosens Stefanie NF 762

Anastasia NF 1117

Silverlea Buckskin NFH 52

Horsemosens Nigra NF 957

Samina Skønager NF 1308

Floreth´s Money NFH 57

Prescott Julian NFS 601

Merrie Marionette

Bækager Cemira NF 401

Beacon Pericles NFH 5

Anita Brandbjerg NF 154

 

Søskende;

Rasmine Kohave (1996) e.Chemann, Nala Kohave (1995) e.Poseidon, Laban Kohave (1994) e.Bavian, Oskar Kohave død,(1993) e.Poseidon,  Rufus Kohave død,(1991) e.Rico, Nino Kohave (1990) e.Rico.

Billeder af hans mor og far;

                                     Arbejdes på sagen

FAR                                                                                   MOR  

Beskrivelse;

Krumme er en meget ærlig og reel pony med et fantastisk temperament. Han er meget lærenem og kan alle dressurøvelser som en pony skal kunne. Derudover har han tre meget gode gangarter, specielt en trav i særklasse.
Han er færdigmålt ved landsstævne til 147 cm. Han er ædel og spinkel af bygning, fuks med en lav sok og en kronrand på bagbenene.
Han har startet alle ponyklasser i dressur, lige med undtagelse for FEI-kür. Han er ikke sprunget så meget på det seneste, men han er stabil på LB-niveau. Det højeste han har sprunget er MB og han er ikke rutineret nok til at springe højere, men han elsker at springe LC og LB klasser.

Historien om Krumme;

(i hovedtræk, enkelte steder er bevidst undladt for ikke at trætte jer læsere med de dårlige oplevelser Jeg og Krumme har haft)

Han er født d. 20. April 1992 hos Frede Hansen, Herfølge. Jeg så ham lige efter folingen og besluttede allerede der at han skulle være min. Jeg kunne dog først få ham da han var vænnet fra sin mor. Så som 5 måneders købte jeg ham og jeg har haft ham lige siden, han er min lille guldklump.

Frede, Krumme 1dag gammel d. 21 April 1992

De første to år gik han sammen med sin mor og sine brødre, men som 3 års blev han flyttet til nabogården pga. pladsproblemer. Her blev han kastreret, tilkørt for vogn og senere tilredet.

Som 4 års flyttede jeg ham til Fuglesangsgård, Herfølge, et rigtigt lækkert ridested med gode faciliteter og en masse søde ryttere, et sted der altid er rart at være. Her fik jeg en af ponyrytterne, Sidse Maria Hansen, til at starte lidt stævner på Krumme og det viste han hurtigt talent for. Desværre, for Krumme, var Sidse så dygtig med sin egen pony, at hun fik for travlt til at kunne ride Krumme ved siden af. Derfor søgte jeg en halvpart, men kunne ikke finde nogen egnede. Fuglesang er godt nok et af mine foretrukne ridesteder, men jeg måtte erkende at det lå for langt ude på landet til at være attraktivt for ponyryttere.

Som 6 års bliver han så flyttet til Vallø Ridecenter, hvor han elskede at være. Vallø Ridecenter har også alt i faciliteter og nok Danmarks smukkeste ridehal. Her stortrivedes Krumme, Ridecenteret har nemlig de største og bedste græsfolde han nogen sinde har gået på. Og kender man bare lidt til Krumme vil man vide at græs er noget han sætter pris på. Her fik Mona Hyldal Hansen halvpart på Krumme. Hun red mest spring på ham og det blev da også til en hel del stævner. Da Mona fik sin egen pony nr.2 var der ikke længere tid til at ride Krumme og jeg manglede igen en halvpart. 
Mens jeg søgte ny halvpart viste det sig desværre at Krumme havde taget mere skade af et uheld i trailer end først antaget. Han havde forstrukket hele kroppen og skulle havde en masse massage og longering.

Som 7 års bliver Krumme flyttet tilbage til Fuglsang, her havde jeg lettere ved at få ham behandlet og redet op igen. I løbet af sommeren fik jeg redet ham op igen og Sidse startede ham i New Forest mesterskaberne i dressur og blev en flot nr. 2. Samtidig med dette blev jeg optaget på universitet og jeg indså hurtigt at en halvpart ikke var nok. Derfor søgte jeg hele vinteren efter en der ville låne Krumme, men først i foråret 2000, hvor Krumme var 8 år, lykkedes det at finde en der passede til ham.

Som 8 års bliver Krumme flyttet til Ballerup Rideklub, her red Karina Holdt Andersen og hun havde lånt ham. Krumme havde stået stille hele vinteren, jeg havde simpelt hen ikke tid til at ride ham og jeg ville have den rigtige rytter til ham, så han fik en dejlig lang ferie. Derfor startede Karina med at ride ham op igen, og de var hurtigt på stævnepladserne. De vandt Vestegnspokalen i spring kort tid efter flytningen til Ballerup. I 2001 red Karina Krumme til B-pony i dressur og nåede at starte to landsstævner sidst på året. I efteråret 2001 besluttede Karina sig for at hun vil have sig en ny pony, i stedet for at låne Krumme. Igen var jeg på jagt efter en ny rytter til Krumme.

Som 10 års var Krumme nu på vej til en ny rytter der skulle ride ham videre derfra, hvor Karina var nået til. Jeg havde selv haft fornøjelsen af at ride ham i knap 3 mdr. og han blev bedre end nogen sinde før. Tag ikke fejl her, at han udviklede sig ekstremt meget i disse måneder skyldes ikke mine evner, men min forståelse for ham og Krummes nemme væsen. Derudover skal Karina også havde en del af æren, for al den "styrketræning" hun havde lavet med ham, gjorde det muligt for mig at ride den store trav frem i ham, uden at han skulle sætte muskler først. 

I April 2002 blev han flyttet til Vedbæk Ridecenter, hvor Nastassia Ulrich red ham indtil midt i August 2002. Nastassia skulle ride ham videre fra der hvor Karina var nået til, men det lykkedes ikke. Nastassia kunne ikke få Krumme til at fungere optimalt, hun valgte aflevere ham tilbage til mig og købe en hest i stedet. Hun nåede dog at ride ham til distriktsmesterskabet for hold i D1, hvor deres hold vandt.

Derfor var jeg igen på jagt efter en ny rytter til ham, stakkels Krumme. Det lykkedes heldigvis at finde en super sød pige til ham.

Fra oktober 2002 red Majken Vesterling ham. Han har stået på Rideklubben Epona, men flyttede den 1. januar 2004 til Rideklubben Ørsted Holme. Det lykkedes Majken d. 4 maj 2003 at gøre Krumme landsstævnedeltagerberettiget efter de nye regler og ved landsstævnet i Vallensbæk i november 2003 opnåede de deres første 60 % sammen i PRI på dette niveau. Siden hen er det også lykkedes Majken at gøre ham til A-pony....SÅDAN. Desværre fik Majken konstateret kyssesyge i sommeren 2004, så hun måtte ikke ride i en lang periode...stakkels Majken. Derfor besluttede vi at finde en ny rytter til Krumme.

Det blev til et kort ophold hos en dygtig lille fyr der hedder Marcus, men desværre gik det ikke med hans underviser, så Krumme måtte videre. Bedst som jeg var begyndt at overveje, om han nogen sinde mere skulle lånes ud, meldte der sig en som viste sig at være helt rigtig til Krums, Christina. Hun passede rigtigt fint til ham og hun havde godt styr på ham. Desværre blev Krumme halt og det har siden vist sig at være ganske alvorligt. Fakse Dyreklinik konstaterede noget løst arvæv i det ene bagben, som gjorde ham halt. Man forsøgte med kompres og ro at få arvævet til at gro fast igen.

I August 2007 fik vi ham hjem og da Kala i løbet af efteråret skulle ind til Jørgen Falk-Rønne for at undersøges tog Krumme med. Jørgen fandt desværre en seneskade i hans bagben - der er en sammenvoksning mellem senen og seneskedevæggen. Krumme er derfor nu kun Kayas tur/klappepony. Han kan muligvis godt rides uden at have gener, men det er endnu ikke noget vi har prøvet. Kaya er blevet så glad for ham og han for sit nye hjem (med alt for meget lækkert mad og store folde man bare kan drive den af på), at det ikke står til at ændre.

Vi har godt nok leget med tanken om at købe en sele og lille vogn til ham. Hvem ved måske en dag.

Ryttere;

Den første rytter der startede Krumme var Sidse Maria Hansen, hun startede mest dressur og vandt 5 års championatet for New Forest ponier på ham. Sidse red ham op til stævner, mens jeg selv red ham resten af tiden. Dette var mens han var opstaldet på Fuglesangsgård i Herfølge, i 1996 og1997. To år senere (efter Krummes næste rytter) red Sidse Krumme i NF-mesterskabet 1999 og fik en flot 2.plads.

          

Sidse, Krumme 4 år Sidse, Krumme 7 år  Mona, Krumme 6 år

      
                                               

Derefter fik jeg en halvpart på Krumme, hun hed Mona Hyldal Hansen,hun startede mest spring på ham. Dette var mens han var opstaldet på Vallø Ridecenter, i 1998 og1999.

Krumme blev redet af karina Holdt Andersen i 2000 og 2001

     

Karina, DIM 2000, VER. Karina, NF-stævnet 2001. Karina, hjemme.

             
                                    

Karina havde ham til låns, hun red primært dressur og red ham til B-pony i dressur. Hun startede også Krumme i de første landsstævner.

I sommeren 2002 var han lånt ud til Nastassia Ulrich, som nåede at starte en del distriktsstævner på ham og de vandt distriktsmesterskabet for hold, sammen med 2 andre ekvipager.

Nastassia VER Juli 2002 Holdet der vandt DIM i D1 2002

Fra efteråret 2002 til efteråret 2004 var han lånt ud til Majken Vesterling. Hun startede de første distriktsstævner på ham i foråret 2003 se billeder HER. Efter at det lykkedes Majken at gøre Krumme til landsstævnedeltagerberettiget pony (B-pony), efter de nye regler, startede de et par landsstævner i 2003 og det lykkedes i 2004 at gøre ham til A-pony i dressur.

Krumme og Majken ved havet i september 2003

    

Krumme og Majken ved Distriktsmesterskaberne 2003 for hold i D3. Sacha Hansen & Krumme til Øst Danske Mesterskaber for New Forest ponyer 2004

 

I efteråret 2004 var Krumme lånt ud til Marcus Henglein.

I 2006 var han lånt ud til Christina Larsen

Christina & Krumme til deres første stævne i februar 2006.

Resultater;

1997 Championatsvinder for 5 års New Forest ponier.

1999 nr2 i de øst danske New Forest mesterskaber i dressur.

2000 vinder af Vestegnspokalen i spring.

2000 nr.3 i distriktsmesterskaberne i dressur, distrikt 1.

2001 nr.3 i distriktsmesterskaberne i dressur, distrikt 1.

2002 Vinder af disrtiktsmesterskabet 2002 i D1 for hold sammen med 2 andre ekvipager fra Holte Rideklub.

2003 nr.4 i de Øst Danske New Forest mesterskaber i dressur.

2003 Vinder af distriktsmesterskaberne 2003 i D3 for hold sammen med 3 andre fra Rideklubben Ørsted Holme.